5 kg røget økologisk ørred uden skind og ben 3,2 kg flødeost naturel 4,5 dl portvin, hvid 4,5 dl citronsaft 200 g skalotteløg, finthakket 40 g hvidløg, finthakket 100 g fennikel, finthakket salt og peber
Tilbehør: groft brød, ristet evt. små syltede agurker (cornichoner)
Sådan gør du
Rør osten med portvin og citronsaft.
Mos ørredkødet, og rør det sammen med de hakkede urter.
Tilsæt osteblandingen, og fordel massen i forme.
Dæk formene med film, og stil dem på køl natten over.
Servér terrinen med tynde skiver ristet brød og evt. små syltede agurker.
Ørred sælges ofte som forel (200-300 gram portionsfisk).
Ørreden har et rød-violet bånd langs sidelinien, som har givet fisken sit navn. Regnbueørreden har den lille karakteristiske fedtfinne, der findes på oversiden tæt på halefinnen. Den har sorte pletter over det meste af kroppen inklusive ryg, fedt- og halefinner. Den har en kort krop med et lille hoved og en mundspalte, der når så langt bagud som øjets bageste rand. Siderne er sølvskinnende med mørkere ryg og sølvhvid bug. Farven på sidelinien er kraftigst i gydeperioden. Ved længere tids ophold i saltvand...