Fuldkornsskrubbe med rødbedesalat og chili-fritter

Du skal bruge:

10 personer

Chili-fritter:
1,9 kg bagekartofler, skrællet i stave a 1 x 7 cm
3 spsk koldpresset raps-/olivenolie
1 1/2 spsk groft salt
2 friske chili

Fuldkornsskrubbe:
1,2 kg hele skrubber, flåede og rensede el. i filet
200 g fuldkornsmel
4 spsk koldpresset raps-/olivenolie
2 tsk groft salt

Rødbedesalat:
1,1 kg stribede/bolsjefarvede/almindelige rødbeder, skrællet
5 citroner, skal og saft
55 g frisk peberrod, revet
4 spsk koldpresset raps-/olivenolie
160 g akaciehonning

300 g skyr
1 lille chili

Sådan gør du

Chili-fritter:

  • Læg kartoflerne i koldt vand i 20 minutter.
  • Sigt vandet fra, og læg kartoflerne til tørre på et viskestykke.
  • Vend kartoflerne med olie, groft salt og finthakket chili.
  • Kom kartoflerne i gastrobakker med bagepapir, vend godt, og fordel fint, så ikke alt for mange ligger oven på hinanden.
  • Bag kartoflerne ved 220 grader i 15 minutter, til de er gyldne, og husk at vende i dem et par gange undervejs.

 

Fuldkornsskrubbe:

  • Vend hver skrubbe i fuldkornsmel.
  • Anbring fiskene i gastrobakker, og krydr med groft salt og olie på toppen.
  • Bag i ovnen ved 160 grader i ca. 20 minutter.
  • Tjek fisken, inden du tager den ud af ovnen – kødet skal slippe benet, så er fisken færdig.

 

Rødbedesalat:

  • Skær bederne i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern, og kom dem op i en skål.
  • Kom citronsaft og -skal, peberrod, olie og akaciehonning ud over.

 

Vend skyr med finthakket chili, og servér til fisk, kartofler og råmarinerede rødbeder.

 

Tak til Nøglehullet for lån af opskriften.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Skrubbe

Skrubbens farve på øjensiden kan variere fra mørk brungrå til gulgrå med uregelmæssige røde pletter. På blindsiden er den hvidlig og kan have brune pletter. Den kan kendes fra rødspætten på sin ru overflade og på, at kroppens bredde uden finner er under halvt så stor som længden. De fleste skrubber er højrevendte, men ikke alle. Store skrubber har desuden en spids torn ved gattet. Skrubben kan blive op til ca. 60 cm.

Levested:

Skrubben trives lige så godt i ferskvand som i saltvand. Den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som f.eks....
Fisk i kantinen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28