Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning.
Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm.
Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem 2 og 10°C. Den færdes nær bunden, men kan også optræde pelagisk både ved kysten og til havs. De små torsk lever inde ved kysten, mens de største og ældste holder til ved vrag og stenrev på dybt vand. Torsken er udbredt i Nordatlanten. I de skandinaviske farvande er den almindelig indtil den Botniske Bugt. Torsken danner ligesom silden stammer med forskellig udbredelse, vækst og kønsmodning. Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens store torskestammer. De øvrige er den islandske torsk, torsken ved Lofoten, i Barentshavet og østersøtorsken. De nordlige torsk foretager vidtstrakte vandringer på op til 1000 km, når de skal gyde. Nordsøtorsken er mere stationær.
Torsken er altædende. Den lever af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis osv. Med alderen bliver den mere og mere rovfisk og spiser rask væk egne artsfæller. I Nordsøen bliver torsken kønsmoden ved 3-4 år. Ved Island og Norge når de er lidt ældre. De fleste stammer gyder i januar til april.
Torsken har stor betydning for fiskeriet. Den fiskes med trawl, snurrevod, garn og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn. En kombination af forandringer i klimaet og et for højt fiskeritryk gør, at torskefiskeriet menes at være i fare for kollaps. Torskefiskeriet bliver derfor kraftigt reguleret gennem kvoter og havdage både i Nord- og Østersøen. Mindstemålet er 35-40 cm afhængigt af fangstområdet. Det danske torskefiskeri er udbredt i samtlige danske farvandsområder.
Kødet er hvidt og saftigt. Det sælges fersk, frosset eller saltet/tørret. Rogn og lever anvendes kogt, røget og som konserves. De fleste torskefisk kan tilberedes og udnyttes på samme måde.
Sæson fra september til april. En gammel fiskeregel siger, at alle måneder, som slutter på ”r”, er sæson for torsk. Det stemmer godt overens med spisekvaliteten for torsk, som topper i månederne september til februar.
Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Torskeleveren har, ud over jod og selen, et meget højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.
Torskerogn hører til kategorien halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Torskerogn er særligt rig på jod og har et højt indhold af D-, E- og B12-vitamin.
