Du skal bruge:

100 personer

8 kg isingfilet, tykke strimer
8,5 kg grønne asparges
1,5 kg løg, finthakket
olivenolie
5 kg risottoris
1,5 l hvidvin
5 l grøntsagsbouillon, varm
citron, revet skal
3 dl citronsaft, frisk
3 store bdt. purløg, hakket
2,5 dl citrontimian (el. alm. timian), hakket
salt og peber

Risotto med ising og aspargesPrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

  • Knæk enderne af aspargesene.
  • Skær derefter hovederne af aspargesen i 3 cm's længde, og skær resten i tynde skiver.
  • Damp aspargesene i kort tid i ovnen med lidt salt.
  • Svits løgene i olie i en stor gryde, uden at de tager farve.
  • Tilsæt ris, svits et øjeblik, og tilsæt vin.
  • Kog til væsken næsten er kogt væk.
  • Tilsæt varm bouillon, og kog risene under omrøring.
  • Tilsæt hele tiden mere bouillon, når risene er kogt næsten tørre.
  • Damp fisken med lidt salt i ovnen ved 78 grader i 5 minutter. 
  • Smag risottoen til med salt, peber, citronskal og citronsaft.
  • Spæd med væske fra asparges og fisk, til risottoen er cremet i konsistensen. 
  • Vend forsigtigt asparges og fisk med purløg, citrontimian og olivenolie.


Anret risottoen på fade, fordel asparges og fisk henover, og servér straks.

 

Tip: Du kan også anvende en tynd fiskefond til risottoen

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme